Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Egypten

Egypten

Egypten er på alle måder overvældende. Intet andet sted i verden finder man så mange og så velbevarede oldtidsmonumenter, så gammel en civilisation, så eksotisk et folkeliv og så betagende en natur.

Langs Nilens frugtbare bredder opstod for mere end 5000 år siden et højt udviklet samfund, hvor de faraoniske konger herskede enevældigt. På faraos ordre opførtes templer, obelisker, pyramider og bemalede grave, der blev fyldt med guld og andre kostbarheder. Det tørre klima og årtusinders fygende ørkensand har bevaret monumenterne i en forbløffende god stand.

Pyramiderne

Egypten er kendt for sine pyramider, hvoraf Keopspyramiden er den største med en højde på ca. 146 meter. Det har længe været et mysterium, hvordan ægypterne for mange tusinde år siden kunne konstruere disse enorme bygningsværker, og et godt kendskab til matematik har været en forudsætning. Den største og mest berømte af alle pyramider er keopspyramiden. Kong Keops regerede fra ca. 2625 til 2550 f. kr. (før kristus), og selv om der blev bygget på hans pyramide i alle disse år, var den ikke færdig, da han døde. Keops' pyramiden blev et fantastisk bygningsværk. Der blev brugt over 2 millioner stenblokke, som hver vejede mellem 2 og 5 tons. Blokkene blev slæbt op ad lange jordvolde helt til pyramidens top. Egypterne kendte hverken til hjulet eller løftestangen, så hver blok måtte trækkes og skubbes på en slæde af hundredvis af mennesker. Da den store pyramide var færdig, blev den udvendig dækket af hvide kalkplader, så den kunne stråle i solen og ses på lang afstand. Indgangen til gravkammeret blev dækket af store stenblokke, så den var skjult. Der blev lavet falske gange, så røvere ville fare vild og dø, hvis de prøvede at bryde gravfreden. For at undgå gravrøvere var der kun få, der vidste hvor i pyramiden kongens gravkammer lå.

Sfinksen i Giza er en stor skulptur på Nilens vestbred. Sfinksen i Giza er ikke en ægte sfinks, da den har et menneskehoved på en sammenkrøben løvekrop.

Skulpturens gåde
Det vides ikke med sikkerhed, hvem sfinksens hoved forestiller. Det har gennem lang tid været antaget, at det var farao Kefrens menneskehoved, som var hoved på sfinksen. En anden tese er, at det forestiller Keops, og at sfinksen blev bygget af sønnen (eng. Djedefra). [1]

Det har også været antaget, at sfinksen blev bygget i det 4. dynasti (2723 f.Kr.-2563 f.Kr.). De fleste ægyptologer fastholder denne datering.

Sfinksens fremstilling
Det skal bemærkes, at der er en hypotese om, at sfinksen er blevet støbt ligesom beton.

Nilen  

Nilen er 6.650 kilometer lang og derved jordens længste flod. Den udspringer i Burundi, passerer gennem Tanzania, Rwanda, Uganda, Sudan og Ægypten før den løber ud i Middelhavet. Der har for nylig været snak om, at Amazonfloden er længere, da der blev opdaget en ekstra længde, så den er nået op på 6.800 km. Dog er intet afgjort endnu.

Luxor  

Luxor er en by i Egypten med omkring 150.000 indbyggere. Byen bliver ofte kaldt "verdens største frilandsmuseum" pga. ruinerne af tempelkomplekset ved Karnak, Luxortemplet og Kongernes dal. Luxor er en populær turistdestination. Byen ligger på stedet, hvor den antikke by Theben lå. 

Egypten er nok verdens bedste feriemål  – for Egypten har det hele: enestående kulturskatte, skønne strande, eksotiske basarer, et farverigt folkeliv, en venlig og gæstfri befolkning, glimrende hoteller, et moderat prisniveau – og ikke mindst: et varmt, tørt og solrigt klima året rundt. De fleste tager nok til Egypten som charter gæst, og dermed er rejsen ofte kun en uges varighed. Har man kun den ene uge på rejsemålet skal man nok overveje inden man tager hjemmefra, hvad man har lyst til at bruge sin kostbare ferietid på. Problemet meden uges ferie i landet, ligger i at man vil have svært ved at nå det hele, så derfor må man afgrænse sig, afstandene er store, og det tager en rum tid at nå fra eksempelvis Hurghada til Cairo, det tager det meste af en hel dag. Det samme gælder meden tur til Luxor.

Ofte foregår disse ture med bus, og det anbefales at benytte sit rejsebureau eller en anerkendt rejsebureau lokalt. Der køres i lange konvoj'er med masser af biler og busser på en lang række, men politi både for og bag konvojen, dette er for at sikre sig at man kommer trygt og sikkert til sin destination, da afstandene er øde og man er uden for hjælp hvis noget skulle gå galt!!.

{flike}