Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Cairo

Cairo

Cairo

Cairo, er med sine 18 mill indbyggere verden næststørste by. En ganske anderledes oplevelse i nogens øjne...!!

Cairo er med sine ca. 18 millioner indbyggere verdens næststørste by. Den er både kaotisk, overbefolket og beskidt, og det er som om man konstant sidder fast i en af de utallige trafikpropper. For de fleste turister kan det ikke gå hurtigt nok med at komme ud af Ægyptens hovedstad. Men Cairo har alligevel sin egen charme og et par unikke seværdigheder, der gør det værd at bruge i hvert fald én dag i byen.

Cairos største attraktion er ubetinget sfinxen og de tre store pyramider i Giza - det eneste af oldtidens syv vidundere, der står endnu. For ca. 4500 år siden lod faraonerne Keops, Kefren og Mykerinos deres mægtige gravmonumenter opføre langt fra hovedstaden på randen af ørkenen. I dag går Cairos bygrænse bogstaveligt talt ved foden af Keops-pyramiden

Cairo-museet rummer en imponerende samling af uvurderlige fund fra Ægyptens oldtid. Blandt de største oplevelser er barnekongen Tut Ank Amons fantastiske guldskat. Hans grav er den eneste uplyndrede kongegrav, der nogensinde er fundet, og blandt de mest værdifulde fund er dødsmasken i massivt guld samt de mange smykker og amuletter i guld og halvædelsten. Graven var desuden proppet til randen med senge, skabe, stridsvogne, krukker med parfume, vin og øl, foruden buer, pile, vifter religiøse statuer og meget andet.

Jeg har været i Cairo et par gange, og byen er jo et enestående besøg værd. Der er masser af kontraster, fantastiske udflugtsmål og sågar også helt fine hoteller. Det er jo blandt andet også her fra man tager til Giza og ser pyramiderne.

Pyramidekomplekset med sfinksen ved Giza omfatter i alt ni pyramider, hvoraf de tre største er opkaldt efter faraoerne Kheops, Khefren og Mykerinos. Dette er de græske navne. De ægyptiske navne er Khufu, Khafra og Menkaura. De seks øvrige pyramider er unavngivne. Tre ligger langs Kheops-pyramidens østside og tre langs med Mykerinos-pyramidens sydside.
Herudover er området fyldt med ruiner af templer og grave.
Sidst, men ikke mindst, finder vi her den velkendte Sfinks, løven/katten med Khefrens hoved. Indenfor et område på ca 80 km ligger de betydeligste af Ægyptens pyramider, alle bygget under det 3. og 4. dynasti.

Sfinksen foran Khefren-pyramiden i Giza

På knap 100 år er mere end 25 millioner tons kalkstensblokke brugt til dette enorme byggeri. Man skal dog være opmærksom på hver Pyramide består af skaller uden på hinanden, og kun de yderste rækker i hver skal består af firkantede sten. Det vil sige at det meste af pyramides rumfang består af blandede skærver.
Alle pyramiderne ligger på den vestre Nilbred på grænsen mellem landbrugsland og ørken, netop der, hvor vejen til Dødsriget begynder. Man skal dog lige huske på at Nilens løb har ændret sig, den løb tættere på de tre store pyramider i oldtiden.

{flike}