Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Kreta

Kreta

Kreta

Om Kreta

I hjertet af det østlige Middelhav udspringer en enestående ø, som man må gæste mange gange for fuldstændigt at forstå, hvad den har at tilbyde. På Kreta findes der strande for alle og enhver. Naturen er meget varieret med høje bjerge, talrige smukke kløfter, grotter og skovområder med små floder. Byggestilen veksler fra badebyer og eksklusive resorts til traditionelle små landsbyer. Klimaet er varmt næsten hele året - vintrene synes meget små og milde på Kreta. De stolte, kretanske mænd og kvinder, kendte for deres gæstfrihed, har bevaret en rig kultur med enestående traditioner, danse, musik og gastronomi. Kreta afslører sig fra sin mest imponerende side uden for den slagne turistvej. Det, som vi i dag kalder vestlig civilisation, lagde minoerne grundstenen til her på Kreta for 5000 år siden.

Om Chania

På de vidunderlige sandstrande vest for Chania ligger badestederne som en perlerække langs stranden med de store, hvide bjerge i baggrunden. I disse småbyer byder Chania-kysten både på dejlig afslapning og morsomme aktiviteter. Da venetianerne i middelalderen herskede over Kreta, gav de Chania tilnavnet "Østens Venedig". Når man ser Chania's dekorative, venetianske havn, forstår man hvorfor. Her danner havnebassinernes rolige vand, de omgivende kajer og gamle husfacader en naturlig, harmonisk enhed, som rent faktisk minder om Venedig og Canal Grande. Her mødes hele byen om aftenen. Havnepromenadens lygter skinner over de mange caféer, barer og restauranter, som omgiver kajen. Bag havnen ligger den gamle bydels smalle stræder, omgivet af resterne af en venetiansk fæstnings- mur. Her handles der både dag og nat i butikker og basarer, og nattens forlystelsesliv foregår både på musikbarer og diskoteker. Omkring den gamle bydel ligger de moderne kvarterer med butiksgader, torv og grønne parker. Her finder du den berømte lædergade med et stort udvalg i billige lædervarer.  

En perlerække af strande

Chania ligger ved den østlige del af en 50 km lang bugt ved siden af halvøen Akrotiri. Her blev dele af filmen om Zorba indspillet ved den lille strand, Stavrós. Langs bugten breder sandstrandene sig kilometer efter kilometer, lavvandede og indbydende. Langs med strandene ligger badestederne som perler på en snor. Nærmest Chania ligger Aptera, Chrissi Akti, Agii Apóstoli, Kato Daratso og Kalamaki, siden følger Kato Stalos, og derefter kommer Agia Marina og Plataniás, som er kystens største badesteder. I havet ud for ligger den lille ø Agii Theodori. Her lever Kretas enestående, fredede kri-kri-geder.

{flike}