Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Cuba Info

Malaysia Fakta

  • Forventet levetid: 71 år (2000)
  • Spædbørnsdødelighed: 21 per tusind (2000)
  • Alfabetisering: 85 % (2000)
  • Etniske grupper: Malajer (58 %), kinesere (26 %), indere (7 %), andre (9 %)
  • Sprog: Malajisk (Bahasa Malay), andre austronesiske sprog, kinesisk
  • Religioner: Islam (52 %), buddhisme (17 %), kines. religioner (taoisme og konfusianisme) (12 %), hinduisme (7 %), kristendom (8 %), åndedyrkelse (3 %)
  • National helligdag: 31. august (uafhængighedsdagen i 1957)
  • Hovedstad: Kuala Lumpur (1,3 mio. indbyggere) (2001)


Klima og bedste rejsetidspunkt

Malaysia har tropisk klima med varmt og fugtigt vejr året rundt. Luftfugtigheden er ofte oppe på 60-70 procent, og temperaturerne svinger imellem 22 og 32 grader i lavlandet, mens det i højlandet kan blive noget køligere. På østkysten af halvøen Malaysia er der decideret regntid fra oktober til januar. På vestkysten er den mest regnfulde periode fra september til december, hvor hyppige regnskyl efterfølges af opklaring med sol. Malaysisk Borneo kan besøges året rundt (vær altid forberedt på byger), men der er mest nedbør fra oktober til marts.

Vores anbefalinger om bedste rejsetidspunkt i Malaysia er baseret på hvordan klimaet har været tidligere år. Vejret i Malaysia kan være meget omskifteligt og uforudsigeligt og derfor er vores anbefalinger om rejsetidspunkt kun vejledende.

Penge
Møntfoden i Malaysia heder Ringgit (RM/MYR). Medbring Visakort og en reservebeholdning af USD i kontanter. Visakortet kan bruges som hævekort i lufthavnen, i de større byer samt som betalingskort på dyrere hoteller/butikker og til køb af flybilletter. Husk at veksle rigeligt med ringgit i små sedler, inden du bevæger dig ud i de små landsbyer.
Tjek de aktuelle kurser på: www.xe.com.

Visumforhold
OBS! Visumreglerne kan ændre sig med kort varsel, så Jysk Rejsebureau anbefaler, at du tjekker de aktuelle forhold hos det pågældende lands ambassade. Nedenstående informationer er med forbehold for ændringer.

Danske statsborgere behøver ikke at have visum i forvejen for at besøge Malaysia eller Singapore. 3 måneders turistvisum er gratis og udstedes ved ankomst, uanset om du kommer over land eller med fly. Husk at dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder udover opholdet i landet. Tjek de aktuelle oplysninger på udenrigsministeriets hjemmeside.

Transport
Infrastrukturen i Malaysia er god, vejene er efter asiatiske forhold meget fine, og køretøjerne udmærkede. - Og som i landene omkring er der nok af transportmidler. Samlet gør det Malaysia til et ubesværet land at rejse i.

Bus:
Malaysia har både langsomme, nedslidte busser og velfungerende, airconditionerede luksusbusser. På lange strækninger er sidstnævnte at foretrække for komfortens skyld, men det er i de langsomme lokalbusser, ofte med år på bagen og ridser i lakken, man møder den malaysiske bonde eller fisker. I Kuala Lumpur og andre storbyer, er BAS minibusserne hovedtransportmidlet. Minibusserne stopper overalt og er på denne facon mere fleksible, end de større busser. Er man fire eller fem rejsende kan taxi være en løsning og et godt alternativ til bussen på længere strækninger. Man kan så stoppe, hvor man vil - og rejse hvor og hvornår man ønsker det. I Georgetown, Melaka by og Kota Bahru er cykeltaxier - Rickshaws – et fænomenalt sightseeingskøretøj.

Tog:
Der kører tog op langs både øst- og vestkysten. De moderne eksprestog med aircondition på strækningen Singapore - Kuala Lumpur og Butterworth (ved Penang) er en sand fornøjelse at rejse med. Togene på østkysten forbindes med det thailandske tognet, så skal man videre til Thailand, er toget en fin løsning. På Borneo er der også en lille jernbane, som forbinder Kota Kinabalu med Tenom ad en lille smalsporet regnskovsrute.

Fly:
Malaysia har et fint indenrigsrutenet, og Malaysian Airlines er et velfungerende flyselskab.
Det er de færreste, der vælger at flyve indenrigs på Melaka halvøen. Men skal man herfra til Malaysisk Borneo, eller har man kort tid til rådighed, er fly løsningen.
AirAisa er blevet et godt og nemt alternativ til Malaysian Airlines. De har mange destinationer med udgangspunkt fra Kuala Lumpur. Flyselskabet er generelt billigt, men forsinkelser forekommer ofte.

Drikkepenge
I de fleste lande er drikkepenge en del af lønningerne for de ansatte i servicebranchen. Derfor er det god kutyme (og nogle gange direkte nødvendigt) at give drikkepenge til fx rengøringspersonale, tjenere, guider, chauffører mv. afhængigt af det land du skal besøge. Vi anbefaler derfor at du sætter dig godt ind i hvor meget der er normalt at give i drikkepenge og til hvem inden du tager af sted på din rejse. Find fx information om drikkepenge i Lonely Planets guidebøger.