Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Sulawesi

Strict Standards: Declaration of JParameter::loadSetupFile() should be compatible with JRegistry::loadSetupFile() in /home/www/travelogues.dk/libraries/joomla/html/parameter.php on line 512

Sulawesi

Sulawesi

Lidt om Sulawesi

Før indonesiens selvstændighed var Sulawesi kendt som Celebes. Den blæksprutteformede ø blev "opdaget" af portugiserne i begyndelsen af det 16. århundrede, men den oprindelige befolknings kultur er bevaret til i dag. Øen har alt fra frodige regnskove, floder og bjerge til smukke sandstrande og en del forskellige dyre- og plantearter, som man ikke finder andre steder i verden

Der bor ca. 9 mill. mennesker på Sulawesi – sammensat af mange etniske grupper. Hovedgrupperne er de muslimske Makassar- og Bugis-folk på den sydvestlige halvø samt de kristne Minahasa- og Toraja-folk på henholdsvis den nordligste halvø og i det centrale højland.

TanaToraja er kendt for en meget speciel byggestil – de fleste huse er opført på pæle, og facaderne er udsmykket med flotte træ udskæringer og bøffelhorn. Deres enorme fælleshuse, "tangkonan", har skrånende tage, som ligner for- og agterstavnen på et skib.

Både etnisk og kulturelt er Toraja-folk helt enestående – engang var de frygtet som hovedjægere. Et andet kendetegn er Toraja-folkets særprægede begravelsesskikke. Normalt afholdes disse ceremonier, når høsten er overstået, og der er kommet penge til huse. Gæster fra nær og fjern og hele landsbyens befolkning deltager og bringer mad, cigaretter og penge til familien eller grise og bøfler, som slagtes under ceremonien. Festlighederne kan vare fra 7 til 14 dage afhængig af den afdødes velstand. Når liget er indsvøbt i specielt vævede stoffer, er man klar til at følge den døde til graven.

Dagbog

Vi fløj til Makassar en tidlig morgen, og blev modtaget af en særdeles betydningsfuld herre, når det gælder om at bevare det helt specielle Tana Toraja, nemlig Stanislav. Vi blev modtaget af hans datter som stod i den klassiske dragt som de bærer i området. vi havde godt og vel hel dags rejse op til selve området omkring Toraja, og det var en tur som bare er helt utrolig smuk. Vi var jo kun 4 personer i vores minibus, så hvad det angår var alt jo bare perfekt. Hele turen op til selve Toraja lander tager det meste af en dag, og undevejs mødes man med den smukkeste natur. På vej gjorde vi et par stop og blandt andet skulle stoppe inde et sted hvor vi skulle spise.
Lige netop på det tidspunkt spillede det danske fodboldlandshold kamp imod Frankrig...og der er sikker nok nogle der husker at vi vandt. Så vi "festede" godt med de lokale, og det gjorde det ikke meget bedre at jeg selv har fået min landsholds trøje med. I øvrigt den eneste trøje jeg havde fået med til turen til Tana Toraja...så må mand jo bare vaske lidt ekstra i hånden.

De følgende to dage ligger helt tæt i ærindringen på mig som en oplevelse der ikke kan måles med meget andet jeg har set, prøvet og mærket, hvad rejser angår. Livet her i dette lille samfund er så umådeligt langt far det som vi går rundt i, som om tiden her har stået stille i flere år.
 

Det at være med til en begravelsesceremoni, var ret så surrealistisk, man vandre midt ind i en skueplads, og midt i denne "arena" hvor man bliver mødt af en flok lokale der er i gang med at ofre en bøffel for den afdøde, en ret makaber forestilling, luften her var tyk af røgelse og stanken af varme indvolde og kød fes lige ind i næseborene. Vi blev budt velkommen af den afdødes familie, og fik henvist en plads på første parket, hvorefter vi fik serveret the og kager..weird, men sådan er verden en gang i mellem.