Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Thailand

Thailand

Thailand

Thailand adskiller sig fra andre lande i Sydøstasien ved, at det aldrig har været koloniseret. Bortset fra korte perioder af underkastelse over for nabolandet Burma og den japanske besættelse under 2. verdenskrig har Thailand været selvstændigt siden 1200-tallet. I 1238 grundlagde de det første thai-rige, Sukothai, ved de nordlige bredder af Chao Phraya-floden. Under kong Ramkamhaengs styre 1283-1317 blev riget befæstet, det thailandske skriftsprog blev indført, og theravadabuddhismen blev statsreligion. I midten af 1300-tallet opstod et andet rige, der havde centrum længere sydpå i Ayutthaya, og som blev kaldt Siam. Det lykkes Siam at underlægge sig khmererne i det nuværende Cambodja, og Siams grænser blev flyttet længere mod vest og sydpå ad Malaccahalvøen. Thailand er i areal på størrelse med Spanien.

I nord er landskabet kuperet, og de højeste bjerge er omkring 2.500 meter høje. Bjergkæderne og bakkerne er gennemskåret af frodige floddale. Den nordøstlige del af landet består af Khoratsletten, der nærmest er indrammet af bjerge med vest og syd og Mekongfloden på de andre sider. Bortset fra områderne nær floden er Khoratsletten ikke særlig frodig.

I de indre egne, nord for hovedstaden Bangkok, ligger landets vigtigste landbrugsområde langs floden Chao Praya og dens delta - det kaldes Thailands risskål. Der er blevet gravet flere kanaler for at forbedre mulighederne for kunstvanding af risen.

Den del af Thailand, der ligger på Malaccahalvøen, består af frodige tropiske bjerge og bakker, indrammet af kystsletter med brede strande.

Før i tiden var landet dækket af tropisk skov, og teaktræ fra Thailand var verdenskendt. I dag har den kraftige skovhugst mindsket skovbestanden voldsomt. Der lever stadig vilde elefanter, tigre, tapirer og bantenger (verdens største okse), men 40 af landets 282 pattedyrsarter er truede. Det samme gælder 190 af de 928 forskellige fuglearter.

Højeste bjerg: Inthanon (2.576 m.o.h)
Største ø: Phuket (570 km²)
Vigtigste floder: Chao Phraya, Mekong

Thailand er inddelt i 76 provinser, kaldet changwat. De er igen opdelt i distrikter, underdistrikter, kommuner og byområder (storby, byer, landsbyer). Sidstnævnte ledes af et folkevalgt byråd med en borgmester i spidsen. Thailand ligger i troperne, så der er varmt året rundt og en relativt høj luftfugtighed. Det meste af regnen falder under sommermonsunen fra maj til oktober. Lige før den kommer, er det allervarmest - det er ikke usædvanligt, at der er over 40 grader i de nordøstlige egne. Det er køligst i december og januar. I det sydlige Thailand er nedbøren mere jævnt fordelt over året, og det bliver heller ikke mærkbart køligere om vinteren. Thailands kultur er stærkt præget af buddhismen. Der er pragtfulde templer i alle større byer. De ældste bevarede rester af thailandske arkitektur stammer fra Dvaravati-perioden cirka fra år 500 til år 1000. I den gamle hovedstad Ayutthaya kan man se rester af imponerende bygningsværker i sten. Kunst og arkitektur fra denne periode var påvirket af rigerne i Cambodja, Burma og på Sumatra. Det var først med Chiang Mai-stilen fra år 1000 og frem, at landet udviklede sit eget kunstneriske udtryk. Et vigtigt indslag i thailandsk hverdagskultur er dyrkelsen af kong Bhumibol Adulyadej og hans familie, der nyder stor respekt i befolkningen. Deres portrætter hænger ofte i private hjem, og der sendes en halv time om kongefamilien i fjernsynet hver dag.J

Jeg vil kort forsøge at komme igennem de forskellige områder. Det vil først og fremmest blive vist via mine mange billeder som jeg har taget på min ture rundt.

Der er som de fleste nok ved flere tusinde sider omkring Thailand, og der er mange, ja rigtigt mange der har deres mening om deres oplevelser og deres favorit strande, byer, øer osv. og sådan skal det også være. De ting som jeg har fået ud af mit besøg som rejseleder og som backpacker er to vidt forskellige ting, til dels har jeg fået 2 sider af samme sag og se landet på. Jeg kan på ingen måde udelukke at der findes meget mere af det skønne land som jeg endnu ikke har fået med i min "bagage", men det kommer sikkert til mig en dag. Men indtil da må du endelig søge den info du kan bruge her på min hjemmeside.

Du kan søge på de byer og områder jeg har besøgt i Thailand i menuen til højre, du vil så komme frem til sider med billeder, video og info. Rigtig god fornøjelse

Jeg vil primært videregive de oplevelser som jeg tog med mig hjem i forbindelse med den rundrejse som vi gennemførte i sommeren 2001, min rejseledsagere var min kæreste og mine svigerforældre. Jeg tager dig med igennem junglen, de flotte strande, de mange smukke seværdigheder som landet byder på. En tur som vi på ingen måde lige glemmer den var fyldt med sjov, spas og dejlige minder, som du kan læse mere om herfra..!

Der vil selvfølgelig også være fortællinger fra mine andre besøg i Thailand.