Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Doi Ithanon

Doi Ithanon

Doi Ithanon

Vi fik pakket vores "weekend" tøj og drog afsted i vores grisebil sammen med vores guide for turen, Mike. En kanon fyr som virkelig vidste hvad han talte om, uden ham havde turen ikke været helt den sammen. Vi kørte først til et lille marked hvor der skulle handles ind til aftensmaden- nå tænkte vi så, skal vi også selv lave maden på turen..!! vi fik handlet lidt ind til turen og så drønede vi af sted igen ad de snoede bjergveje, det gik både op og ned, og når man sidder der bag i vores "grissebil" kan man da godt blive lidt øm i rumpetten og træt i hovedet af støjen fra bilen.

Vi kørte i et godt stykke tid op imod bjerget Doi Ithanon, hvor vi så pludselig blev sat af, og nu kunne vi godt samle vores habengut og spænde sko snørerne, for nu havde vi en times vandring til vi ville nå denne lille landsby, hvor Karen stammen lever. Selve vandreturen var ikke noget at skrive hjem om, men da vi nåede den sidste del af turen, blev alt omkring os så forandret, naturen og de mennesker vi mødte var en del anderledes end det indtil videre havde mødt på vores tur rundt i Thailand.

Her levede disse stamme folk langt væk fra alt og alle, her var absolut ingen tendenser på stres og jag fra andre end dem selv og dyrene omkring dem. Det var måske små 50 personer som alt i alt gik rundt her og passe deres familier, deres tro og så deres et og alt, landbruget. I tidligere tider var det jo de fleste ved valmuen der var det vigtigste af afgrøderne, men det er afløst af kartofler, frugt og grønsager. Det skyldes ikke mindst den store indsats fra den Thailandske regering og kongehusets side at få det på rette spor.

Vi fik en god introduktion af vores "Robin Hood" og derefter var tiden til os selv, ikke fordi at det var så vigtigt for at få tiden alene, da der ikke var det store at lave i "byen", og da de indfødte ikke kunne tale nogen form for engelsk. Så vi indlogerede os på vores værelse, som bestod i et stort mørkt rum, med en ultra fed belysning i form af et lysstofrør. Jeg selv satte mig ud i køkkenet og sludrede med vores lokalguide, og hans support. Det var måske ikke lige et køkken som man ser det andre steder....hmmm jeg var vist den eneste af os alle fire der fik noget i maven den aften, der var en vis frygt for at få turist mave på det tidspunkt, da de sanitærer forhold måske ikke var helt optimale- så har jeg vist ikke sagt for meget.

{flike}