Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Hong Kong

Hong Kong

Lidt om Hong Kong

Hong Kong Er en bjergrig provins på kun 1070 km2, og med 6 mill. indbyggere kan der til tider føles noget trangt. Der er gode muligheder for at shoppe. Det er ikke specielt billigt, men udbudet er overvældende. Når man bliver træt i nakken af at se på skyskrabere nedefra, kan man på Hong Kong øen tage med sporvogn op til Victoria Peak, hvorfra der er en fantastisk udsigt ud over Hong Kong

Hong Kong er formelt set igen kinesisk. Men når det kommer til stykket har Hongkong været sydende kinesisk i hele den engelske epoke. Hong Kong har lugtene af Kina, lugten af stegeolie, andelort og boblende gryder med krabbeklo-suppe, krydderier og røgelse.

Selv under englændernes dominans har Hong Kongs gader først og fremmest genlydt af råbene, når kineserne møder hinanden, og af nøgne ænder på rækker, drageornamenter og templer klædt i purpurrødt og guld. Men Hongkong er dog på andre måder anderledes end resten af Kina. Byen er moderne med sine gigantiske glasklædte skyskrabere, fashionable butikker og udenlandske forretningskæder. Byen lugter af penge og "big business", de rullende fortov og arkitektoniske opadstræbende giganter giver byen en cyberspace stemning, der kun overgås af Tokyo

Opholdet i Hong Kong

Vi kan roligt sige at vi fik gået en del kilometer i HK, og der er faktisk, som altid den bedste måde at se ting på, hvis det kan nås, indenfor en relativ god radius. Hong Kong er en by der virkelig har mange ansigter, her står tiden bestemt ikke stille, nøøj da, det går tjept, og der er mange folk omkring en. Det er enestående når men ser livet i metroen, her er det næsten som om der ligger en by under jorden overflade, og man kan handle alt her.

 

Byen er naturligvis ikke bare noget man lige stormer igennem på en dag eller to. Dog syntes jeg nok at både Marat og jeg gjorde vores til at nå. det var ikke meget hvil vi fik i de dage vi var der. Det var ingen sag at komme rundt i byen, deres offentlige transportmuligheder fungere fint, og med metro kommer man  hurtigt rundt. Et besøg ved Victorias Peak, er nok en af de bedste måder at HK lidt oppe fra. En tur i den gamle vogn som trækker de mange besøgende op ad bjergsiden, er så absolut smuk og lidt idyllisk.

Livet i den travle havneby opleves bedst ved at slentre en tur lang havnepromenaden, her kan man også tage en af de mange små både som sejler frem og tilbage mellem fastlandet og øen.

Vi boede et lidt pudsigt sted, og det var faktisk vores venner fra Norge, som vi jo mødte i toget igennem Rusland, som gav os nummeret til dette lille skandinaviske bo sted, ikke fordi at jeg er sart, men der var lidt for meget guitar og fælles sang med religion som indhold til at jeg havde den store lyst til at bruge tiden sammen med de andre, og deres opvask og rengøring, det hedder vist Ascension House, og er ganske fint, og billigt. Overnatning i HK kan godt være dyrt, så undersøg markedet grundigt inden afrejse.

{flike}