Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
USA

USA

USA

Amerikas Forenede Stater, på dansk normalt omtalt som USA (engelsk: United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, hvis største del er beliggende i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd. Det er en union med 50 stater, 1 føderalt distrikt og 14 territorier. Hovedstaden er Washington D.C. og landet rummer desuden en række andre kendte byer som New York, Los Angeles og Chicago.

USA er med sine mere end 9,6 millioner km² det fjerdestørste land i verden. Befolkningsmæssigt er det det verdens tredjefolkerigeste land med mere end 300 millioner indbyggere.

Vanvittige rutsjebaner med bizarre loops. Temaparker med Disney-figurer. Brede sandstrande som taget ud af et feriekatalog. Et natteliv, der

hægter de fleste af klodens byer af. Kæmpe sumpområder med altid sultne alligatorer, der lurer lige i vandoverfladen. Dykning i verdensklasse langs Florida Keys. Florida har mange ansigter og en ting er sikkert: Kedeligt er det ikke.

Miami er for mange lig med brede sandstrande, en behagelig varme, kolde drinks, smukke kvinder og gode fester. Den karakteristik er ikke skudt helt ved siden af, men Miami er også eksilcubanere, billig shopping, massiv indvandring af forskellige kulturer og – i visse bydele – en blomstrende kriminalitet. Miami er dog ikke farlig at besøge, hvis du blot bruger din sunde fornuft og dømmekraft.