Strict Standards: Declaration of redMigratorTable::load() should be compatible with JTable::load($keys = NULL, $reset = true) in /home/www/travelogues.dk/plugins/system/redmigrator/redmigrator/table.php on line 26
Florida

Florida

Florida

Med sit subtropiske og tropiske klima, sin spændende natur, 1.600 km flot sandstrand og nogle af verdens bedste forlystelses- og
videnskabsparker er Florida et drømmemål for de fleste turister. Man behøver blot at nævne Walt Disney World, NASA Kennedy Space Center, Sea World, Key West og det særegne sumpområde Everglades for at give et indtryk af mulighederne

Miami Beach

Det klassiske Art Deco-distrikt i Miami Beach er uden overdrivelse det største trækplaster i Miami. En tur op og ned ad strandpromenaden er et must, når du besøger byen. Ocean Drive er stedet, hvor man viser sig frem, men for almindelige dødelige er det lige så fascinerende at sidde på en af fortovscafeerne og iagttage de mennesker, der går forbi. Den særlige Art Deco-stil i Miami Beach stammer fra 30’erne, hvor de lave huse langs Ocean Drive skød op. Oprindeligt var husene hvide, men i dag hører neonfarver til dagens orden i Miami Beach.

Miami downtown

Mens Miami Beach løber med hovedparten af opmærksomheden, står Miami downtown noget i skyggen af sin kække søster ude ved kysten. Når det gælder shopping er valget imidlertid nemt: Flagler Street i downtown bugner med små sjove butikker, hvor du kan købe billigt tøj, kufferter og elektronik i alle afskygninger. Du skal dog være opmærksom på, at de cubanske indehavere er dygtige købmænd. Så vil du ikke tages ved næsen, så prut om prisen – og hav styr på prisniveauet hjemmefra, inden du slår til – især hvis det gælder elektronik.

Little Havana

Floridas placering tæt på Cuba og det særlige politiske klima mellem USA og Cuba slår igennem for fuld styrke i Little Havana, den cubanske bydel i Miami. Cirka 650.000 eksil-cubanere anslås i dag at bo i Florida, og en del af dem har deres gang i Little Havana i Miami. Hovedgaden Calle Ocho, identisk med S.W. 8th Street, er hovedfærdselsåren, og en gåtur byder på cigarrullende cubanere, kaffehuse, restauranter og ældre mænd, som spiller domino på gadehjørnerne. Little Havana vågner først rigtigt et stykke op ad formiddagen, og bør forlades igen inden mørket sænker sig, da Miami-bydelen ikke har det bedste ry efter mørkets frembrud.

Coconut Grove

Ikke langt fra Coral Gables ligger Coconut Grove, der i 60’erne og 70’erne var et populært kvarter for hippier og intellektuelle i Miami, men som nu er blevet et mondænt party-kvarter med bl.a. to store shoppingcentre med restauranter, biografer, barer og spillesteder. Hertil kommer cafeer og gallerier. Synes du ikke nattelivet i Miami Beach slår til, er der også fuld gang i løjerne i Coconut Grove.

{flike}